COPENHELL 2019: De første syv navne
Den 19.-22. juni 2019 banker COPENHELL løs igen for tiende gang på Refshaleøen i København. De første syv navne repræsenter en bred vifte inden for metal og hard rock:
Dimmu Borgir: Dette norske symfoniske black metal band vender tilbage til Danmark med den første koncert siden Store Vega i København i 2010. Bandet spillede blandt andet på Wacken Open Air og Midgardsblot i sommers, og er nu klar til flere festivaler næste sommer, heriblandt COPENHELL.
Halestorm: Det Grammy-vindende amerikanske rockband Halestorm er også klar til sommerens COPENHELL med den karismatiske frontkvinde, Lzzy Hale. Bandet lagde Store Vega og Train ned tidligere på månenden.
Eluveitie: Folk metal er også repræsenteret på næste års festival i form af et af genrens største bands; Eluveitie. Her er der ikke sparet på violiner og sækkepiber.
Demons & Wizards: Power metallen vender også tilbage efter Helloween’s støre show i år i form af Demons & Wizards bestående af Jon Schaffer (Iced Earth) og Hansi Kürsch (Blind Guardian).
Baest: Den jyske dødsmetalsensation Baest vender tilbage til COPENHELL – denne gang klar til at indtage Hades-scenen med debutalbummet Danse Macabre og et hav af koncerter i ryggen. Bandet har netop turnéret i dele af Europa som opvarmning for Abbath og tager snart på turné som opvarmning for de polske dødsmetallegender Decapitated.
Whitechapel: Deathcore-genren er også repræsenteret i form af Whitechapel, der også er store inden for denne sub-genre. Bandet spille under den første COPENHELL tilbage i 2010 og er nu klar til at indtage Refshaleøen igen.
Alien Weponry: Det lettere usete blad indenfor down under-metallen finde Alien Weponry fra New Zealand, der er klar til at tonse Refshaleøen med en god omgang thrash metal.
Billetsalget til COPENHELL 2019 åbner kl. 10:00 tirsdag den 23. oktober.