Liveanmeldelse: Arch Enemy + Behemoth + Carcass + Unto Others – Forum Black Box – 05/11-2022

Intet mindre end fire bands slog et dystert sammenkog op i Forum Black Box denne aften

Arch Enemy og Behemoth har slået pjalterne sammen på en co-headliner tour, hvor de har taget de gamle legender Carcass samt det nye stjerneskud Unto Others (ex-Idle Hands) med sig, der viste sig et være en større succes publikumswise en touren med Machine Head og Amon Amarth samme sted.

Unto Others var første band, der fik chancen for at skyde det hele i gang med deres betagende og iørefaldende gothic metal. Det var lidt synd, men dog forventeligt, at de kun fik en halv times penge at spille i, hvormed de også kun nåede at spille syv numre – dog rimelig velovervejet, når nu tiden var knap. Hovedparten af de nye skæringer kom fra bandets seneste opus, Strength, hvor afslutteren “When Will God’s Work Be Done” gjorde sig bedst ud fyldt med melankoli og heavy vibes. Styrken lå stærkest i det tidligere materiale med “Can You Hear the Rain” fra ep’en Don’t Waste Your Time samt “Give Me to the Night” og “Nightfall” fra debuten Mana.

Legenderne inden for gammelt, vammelt goregrind og dødsmetal, Carcass, var næste band på taperet. Bandet fik 45 minutter til at udfolde sine ni sange i. Et garvet maskineri i faget med omdrejningspunktet i Jeff Walker (vokal, bas) og Bill Steer (guitar), der har været med siden begyndelsen i 1986. Med de halvmakabre videosekvenser på tv-skærmene rundt på scenen startede og sluttede bandet med det virale album Heartwork (1993), hvor der blev startet hårdt og gedigent ud med “Buried Dreams” og sluttet af med titelnummeret “Heartwork”. Ingen tvivl om, at erfarenheden blændede igennem med 25+ års erfaren, blandet andet på “Corporal Jigsore Quandary”. Dog savnede man mere det helt gamle og usle grind.

Behemoth rejser mod skyerne, bliver større og større, og denne aften vandt de kapløbet af de store med Nergals karisma, udadvendthed og ikke mindst ild, masser af ild, der temperaturen højt i den sorte box. Ingen er dog fejlfri, og det klædte bandet måske helt knap så godt, at sangvalget sættet igennem var en kende tungt baseret på et nyere materiale, som jo så mange har i sinde at gøre. Mest syngværdigt blandt publikum var de nyere hits i form af “Bartzabel” og “Blow Your Trumpets Gabriel” – begge med flotte musikvideoer til. Bandet sejrede dog klat med gamle kendinge som “Conquer All” fra Demigod (2004) samt “Chant for Eschaton 2000” fra Satanica (1999), hvilket det ville klæde dem af lire mere af fra i løbet af de 75 minutter, som seancen varede. Måske næste gang.

Slutteligt stod Arch Enemy på scenen også med 75 minutters spil i den lettere døsige og knap så medrivende ende. Endnu engang var fokus på det nyere – ikke overraskende fra Deceivers fra i år. Intet mindre en seks skæringer fra albummet rullede over scenekanten i form af “Deceiver, Deceiver”, “In the Eye of the Storm”, “House of Mirrors”, “The Watcher”, “Handshake with Hell” samt “Sunset Over the Empire”, der ikke ligefrem står stærkest i bandets diskografi, så det var lidt af en søvndryssende og flødefin affære oveni en halvmudret lyd, der ikke hjalp synderligt meget på det. Helt skidt var det hele dog ikke, da de mere velkendte numre blev skyllet ind over de fremmødte i form af “War Eternal”, “The Eagle Flies Alone” samt “Nemesis”.

Aftenen startede bedst og sluttede dårligst. Mere tid til Unto Others.

 

Sætliste Unto Others:

1. Heroin

2. Give Me to the Night

3. No Children Laughing Now

4. Can You Hear the Rain

5. Nightfall

6. Summer Lightning

7. When Will God’s Work Be Done

 

Sætliste Carcass:

1. Buried Dreams

2. Kelly’s Meat Emporium

3. Incarnated Solvent Abuse

4. Under the Scalpel Blade

5. This Mortal Coil

6. Dance of Ixtab (Psychopomp & Circumstance March No. 1 in B)

7. The Scythe’s Remorseless Swing

8. Corporal Jigsore Quandary

9. Heartwork

Behemoth:

 

Sætliste Behemoth:

Post-God Nirvana

1. Ora Pro Nobis Lucifer

2. The Deathless Sun

3. Ov Fire and the Void

4. Thy Becoming Eternal

5. Conquer All

6. Daimonos

7. Bartzabel

8. Off to War!

9. No Sympathy for Fools

10. Blow Your Trumpets Gabriel

11. Versvs Christvs

12. Chant for Eschaton 2000

 

Sætliste Arch Enemy:

1. Deceiver, Deceiver

2. War Eternal

3. Ravenous

4. In the Eye of the Storm

5. House of Mirrors

6. My Apocalypse

7. The Watcher

8. The Eagle Flies Alone

9. Handshake with Hell

10. Sunset Over the Empire

11. As the Pages Burn

12. Snow Bound

13. Nemesis

14. Fields of Desolation