Engage Festival lukkede sultne festivalgængere ind i smukke omgivelser på Langelinie
Coronarestriktionerne er lempet, og dermed kunne Engage Festival i en lidt nedskaleret størrelse byde sultne fans velkommen til stå-op-koncerter på Kastellet, hvor der lørdag blev disket op med en god omgang ørenguf i form af D-A-D, Shotgun Revolution, The Sandmen og Hotel Hunger.
Først og fremmest var det ikke det nemmeste sted at finde entréen til, og flere mennesker fik lidt frem og tilbage i søgen på kongeporten, der på for tiden er eneste vej ind til Kastellet, men lige tidsnok til første band, Hotel Hunger. Bandet gjorde en god indsats for at få den en smule tomme plade op i gear til dagens maraton, der startede allerede klokken 13:00, og med god tid imellem de fire band, kunne hvert orkester spille et helt sæt på cirka 70-80 minutter. Hotel Hunger startede tilbage i 1985 med den karismatiske Jimmy Jørgensen i front, der stod markant i front og med sirlige silhuetter bragte den hede sol ind af Kastellet. Jimmy henrykte kækhed og kærlighed smittede af på publikum, der blev lovet gratis solcreme og påførelse af Jimmy selv. Løftet blev desværre ikke til noget. Højdepunktet musikalsk inkluderede hittet “Sitting in a Room”. Bandet stoppede i 2005, men kom tilbage i 2006, hvor de kun optræder live lejlighedsvis.
The Sandmen var næste skud på pletten klokken 15:15 – et band, der ligeledes startede karrieren tilbage i 1985 med Allan Vegenfeldt i forgrunden og Michael Rasmussen på trommer, der er de to originale medlemmer tilbage i folden. Med hele 12 albums i bagagen havde The Sandmen rigeligt at tage op af posen. Bandet har generelt et godt flow live og inddrager de tilstedeværende mellem og under numrene. Bandets seneste udspil Himmelstormer fra 2019 fik også en tur ud over pladsen, hvor titelnummeret, “Lys og Kærlighed” og “Fra Over Skyerne” stod stærkt i lydbilledet. Desværre lod det ikke være tilfældet denne gang, at de spillede deres største hit “5 Minutes Past Loneliness” fra deres go-to-album Sleepyhead fra 1992, hvilket var en skam på ellers en hæderlig optræden.
Næste skud på stammen var hardrock-kvartetten Shotgun Revolution, der hyldede den rendyrkede og stilrene hårde rock med fin stil klokken 17:30. Bandet har de sidste 11 år spillet utallige af koncerter rundt omkring i verdensbilledet og opvarmet blandt andet for selveste Guns N’ Roses-legenden Slash. Bandets trommeslager blev fløjet hjem fra ferie sydpå for et døgns tid for at spille denne koncert for at tage flyveren sydpå igen dagen efter. De fire gutter havde en god kemi imellem, og man kunne snildt høre, at inspirationen var taget fra blandt andet sydstatskendisserne Black Stone Cherry. En ganske habil optræden med blandt andet “City of Fire” fik publikum i stødet til aftenens højdepunkt.
D-A-D gik på lidt over klokken 20:00 som den værdige afslutter på Engang Festival 2021. Pladsen tog til med befolkningen af fans, der hungrede efter at stå op med en øl i hånden og høre livemusik igen. D-A-D ved lige præcis, hvor højt, der skal skrues op for at få fansene til at nikke med hovederne og skråle med på en hitliste så lang, at man er godt underholdt. Det er altid en fornøjelse at se bandet i deres outfits og ikke mindst Stig Pedersens finurlige og forundrende tostrengede basser. Sætlisten var særledes godt skruet sammen af hits fra karrieren, og samspillet de fire kompagnonger imellem fungerede, som det skulle. Laust Somme, der “kun” har været tøndebasker i 22 år hamrede derudaf bag kedlerne. Højdepunkterne talte iblandt “Helpyourselfish”, “Everything Glows”, “Bad Craziness” samt et af ekstranumrene “Sleeping My Day Away”.
D-A-D – sætliste:
“True Believer”
“Burning Star”
“Jihad”
“Helpyourselfish”
“A Prayer for The Loud”
“Soft Dogs”
“Everything Glows”
“Riding with Sue”
“The Sky Is Made of Blues”
“Monster Philosophy” v. “Trucker”
“Rim of Hell”
“Bad Craziness”
“Evil Twin”
Encore:
“I Want What She’s Got”
“Sleeping My Day Away”
“It’s After Dark”