Elvis Costello besøgte landet igen i flotte rammer sammen med legesvenden Steve Nieve
Declan Patrick MacManus aka Elvis Costello har været i gang i efterhånden mange der. Nu er den britiske sanger fyldt 69. Tidens tant og patina var da også at finde hos entertaineren, der havde Steve Nieve med på klaver i en duo-version. Her var det altså ikke med et helt backingband, som han tidligere har haft med sig i form af blandt andet The Imposters.
Siden 1977 med debuten blev stilen lagt i en bred symfoni at punk rock, new wave med mere, og sidenhen er det blevet til 25 albums med Costello som soloartist eller bandleder – først med My Aim Is True (1977) og senest The Boy Named If (2022). Det stopper bestemt ikke her, da der også blandt andet er ni kollaborationer, heriblandt velsagtens den mest kendte Painted from Memory (1998) i selskab med legenden Burt Bacharach, der gik bort d. 8. februar i år i en flot alder af 94.
Aftenens udskejelser gjorde sig som sagt ud i den lettere, rolige facon end i andre kollestationer, han har stået i før, der tæller et repertoire af genrer, der spænder milebredt, og som har ført ham frem til den stjerne, han er i dag. På humoristisk vis gelejdede Costello sig igennem lige godt to timers materiale på sang, guitar og en smule klaver samt Nieve på klaver samt lidt melodica indover. Publikum trak da flere gange på smilebåndet over diverse anekdoter fra de adskillige årtier, som aftenens numre strakte sig ud over.
Som tidligere nævnt trykkede aldersindikatoren på Costello’s stemmeføring. Koncerten igennem vekselvirkede stemmelejet fra et mondænt og højt register til lave, svage seancer, og disse var der desværre adskillige af lige fra første til sidste nummer. Det opvejede dog for det, at han var på imellem numrene, snakkede til publikum, fyrede nogle jokes af og fortalte om sin glæde ved at være tilbage på scenen i de flotte rammer på Værket. Ham har stadig i fast, hul og blød hånd at styre sine fans i.
Især “Toledo” (Elvis Costello with Burt Bacharach cover), men også hittet “She” (Charles Aznavour cover) blev der lettere kæmpet for at gennemføre vokalmæssigt, hvorimod det gik betydeligt bedre til, da “Watching the Detectives” samt “(What’s So Funny ‘Bout) Peace, Love and Understanding” (Brinsley Schwarz cover) blev leveret ud over scenekanten. Afslutningsnummeret ”Alison” My Aim is True (1977) var et fint, men ikke forløsende fyrværkeri.
Dog skal Costello have den hæder og ros for at mestre sine instrumenter og agere boss i eget navn.
Setlist:
1. 45
2. Jack of All Parades
3. Still Too Soon to Know
4. Like Licorice on Your Tongue
5. The Boy Named If
6. Pills and Soap
7. After the Fall
8. Toledo (Elvis Costello with Burt Bacharach cover)
9. Dr. Watson, I Presume
10. Shot With His Own Gun
11. Watching the Detectives
12. Accidents Will Happen
13. Clown Around Town
14. Indoor Fireworks
15. I Still Have That Other Girl (Elvis Costello with Burt Bacharach cover)
16. She (Charles Aznavour cover)
17. A Face in the Crowd
18. Blood & Hot Sauce
19. Shipbuilding
20. (What’s So Funny ‘Bout) Peace, Love and Understanding (Brinsley Schwarz cover)
21. Alison