Liveanmeldelse: Helloween – Alsterdorfer Sportshalle Hamburg – 22/12-2018
De tyske power/speed-metallere i Helloween sluttede på fornemmeste vis deres 16 måneders lange verdensturné af i Alsterdorfer Sportshalle i hjembyen Hamburg. Karrieren startede tilbage i 1983 (under navnene Centry, Second Hell og iron Fist mellem 1978 og 1983).
Det store teatralske maskineri med græskar og videoklips med bandets maskotter, Seth og Doc, tryllebandt de ca. 7.000 fremmødte græskarfans i en nær udsolgt hal. Hvad mange havde håbet på op til denne turnésnart, gik i opfyldelse, da bandet blev genforenet med de gamle kendinge, Kai Hansen og Michael Kiske, så lineuppet i dag tæller hele syv personer. Man kunne mærke på denne turné en ny energisk styrke i bandet med de gamle knarker ombord i græskarbåden igen, i forhold til de seneste turnéer.
Bandet lagde heller ikke på den lade side, når der tales om spilletid. I to timer og 48 minutter stod den på ægte tysk power og speed metal, og tradiotionen tro på denne turné, lagde græskarfanatikerne ud med det kvarterlange mesterstykke “Halloween”, der er et af bandets bedste skæringer, efterfulgt at beretningen om “Dr. Stein”, henholdsvis taget fra milepælene Keeper of the Seven Keys, Part I og Keeper of the Seven Keys, Part II.
Herefter startede den første intermission med de to små græskarmaskotter, Seth og Doc, der ledte videre til “I’m Alive” fra Keeper… Part I, “If I Could Fly” fra The Dark Ride og “Are You Metal?” fra 7 Sinners. Niveauet var højt og spilleglæden var smittende… og nu skete det! Efter den næste intermission, spillede Helloween et nummer, der på mest sparsomme vis var blevet fremført live på denne turné, nemlig “March of Time” fra Keeper… Part II.
Efter “Perfect Gentlemen” fra Master of the Rings, gik bandet oldschool, og vi fik serveret en medley af “Starlight”, “Ride the Sky” og “Judas”, den efterfølgende “Heavy Metal (Is the Law)” samt “How Many Tears” senere i sættet fra debuten Walls of Jericho fra 1985. Dette var en kærkommen fuldtræffer tilbage i tiden.
Højdepunkter talte også midtvejs, da Helloween fremførte deres opus “Pumpkins United”. Hvis dette holder standarden for hvad vi kan forvente af det nye album, der indspilles næste år og udkommer i 2020, er der noget stort i gærde.
Finalen kulminerede i hitparaden af “Keeper of the Seven Keys, “Future World” og “I Want Out”, den perfekte afslutning på en fantastisk koncert.
6/6 gedekranier.
Setlist:
Let Me Entertain You (Robbie Williams song)
1. Halloween
2. Dr. Stein
Intermission
3. I’m Alive
4. If I Could Fly
5. Are You Metal?
Intermission
6. March of Time
Intermission
7. Perfect Gentlemen
Intermission
8. Starlight/Ride the Sky/Judas
9. Heavy Metal (Is the Law)
10. A Tale That Wasn’t Right
Intermission
11. Pumpkins United
Intermission
12. Drum Solo
Ingo Tribute
13. Living Ain’t No Crime
14. A Little Time
Intermission
15. Waiting for the Thunder
16. Sole Survivor
Intermission
17. Power
18. How Many Tears (Walls of Jericho)
Encore:
Invitation
19. Eagle Fly Free
Intermission
20. Keeper of the Seven Keys
Encore 2:
Intermission
21. Guitar Solo
22. Future World
23. I Want Out
For the Love of a Princess (James Horner song) (Braveheart Soundtrack)