Et par heavy uger i hovedstaden kulminerede med Judas Priest og deres godkendte performance
Man skal se sig to år tilbage i tiden til sidst, hvor Judas Priest gæstede Danmark – dengang på Copenhell, hvor de gamle sværvægtere prydede det øverste af plakaten. I år var det som en slags dessert på Copenhell-segmentet, da koncerten faldt blot fire dages tid efter festivalen takkede af for i år.
Det var også med noget undren, hvad supporten angår, der fik folk til tankerne om, hvor der mon foregik. Til at starte med var support-bandsene på plads til koncerterne før og efter Royal Arena – blot ikke her til landets visit. Med så habile opvarmningsbands som Saxon og Uriah Heep er, var forhåbningerne da også kæmpe for, at de to bands også var at finde denne aften, men ak nej. Uriah Heep var at finde på Copenhell, hvor de gav en stærk koncert, og Saxon var ingen steder i Danmark denne sommer, så hvad så? Kort op til start blev Wolfmother så offentliggjort som support. Et udemærket navn, når et nu skal være, men de andre var i den grad savnet.
Wolfmother spillede i 40 minutters tid, hvor det blev til ni nummer. Lyden var ikke videre hæderlig oppe på lægterne, lyset var trist og stationært, publikum stod overvejende sig stille til, men Wolfmother tog det bravt trods alt og leverede nogle højdepunkter med “Dimension”, “Woman”samt “Joker & the Thief”.
Kunne de yderst rutinerede Judas Priest med lige knap 55 års karriere så levere varen? Uden at gå over i verdenshistorien denne aften kan Rob Halford og hans mandskab stadig præstere et lokomotivdrevent og hæsblæsende guitarfræsende show. Som Halfold sagde et godt stykke inde i sættet er han en vældig stolt mand at stå tilbage som en af de store fra Birmingham sammen med hedengangne Black Sabbath.
Udgangspunktet var det 19. album Invincible Shield (2024), der knap har fire måneder på (heavy)banen. Dermed var det også med en spadeske vemod at konstatere, at fansene ikke fik noget fra den ellers noget så stærke Firepower (2018) – og så er “Ram It Down” (1988) altid savnet.
Intet er så skidt for noget, at de savnede numre kunne “erstattes” af nogle “deep cuts” – navnlig “Rapid Fire”, “Riding on the Wind”, “Devil’s Child”, “Crown of Horns” og “The Green Manalishi (With the Two Pronged Crown) (Fleetwood Mac cover)”, der ikke alle blev leveret til tops. Tempoet koncerten igennem var på højoktanniveau, men der var diverse dyk undervejs, der dulmede ekstasens vælde – heriblandt på ”Love Bites” (1984), men også Robs fravær fra scenen af mindre øjeblikke de cirka 100 minutter imellem.
Men der var som forventeligt lyspunkter i den mørke musik, som deres nye hit “Panic Attack” foruden “Invincible Shield” stod for, men der var selvklart nostalgitogt på “You’ve Got Another Thing Comin'” (trods svag lyd), “Breaking the Law”, “Sinner”, “Painkiller”, “Electric Eye”, motocykel-klassikeren ”Hell Bent for Leather” samt ”Living After Midnight”.
Præsten er ikke færdig endnu, og der bydes da der også frem mod et snarligt gensyn.
Setlist:
[Tape] War Pigs (Black Sabbath song)
[Tape] Invincible Shield Tour Anthem
1. Panic Attack
2. You’ve Got Another Thing Comin’
3. Rapid Fire
4. Breaking the Law
5. Riding on the Wind
6. Love Bites
7. Devil’s Child
8. Saints in Hell
9. Crown of Horns
10. Sinner
11. Turbo Lover
12. Invincible Shield
13. Victim of Changes
14. The Green Manalishi (With the Two Pronged Crown) (Fleetwood Mac cover)
15. Painkiller
Encore:
[Tape] The Hellion
16. Electric Eye
17. Hell Bent for Leather
18. Living After Midnight
[Tape] We Are the Champions (Queen song)