Liveanmeldelse: KoЯn – Scandinavian Congress Center – 27/06-2022

Som om at KoЯn ikke kunne få nok af Danmark på Copenhell, vendte bandet sultent tilbage til landet 11 dage senere

Det var endelig blevet tid et besøg af KoЯn i Aarhus efter flere koncerter i hovedstaden samt en aflysning i i Aarhus i selvsamme Scandinavian Congress Center som denne aften, hvor bandets support dengang skulle været i form af Hatebreed og nedenunder et lille, sprudlende band ved navn Volbeat. Plakaten vil nok se lidt anderlede ud nu om dage.

KoЯn trak et en cirka trefjerdedele fyldt sal op med fans med hang til slut-90’ernes/start-00’ernes ungdom. Før Copenhell (hvor bandet også spillede i 2011) var bandets seneste visit i Danmark i 2014, hvor de gav en udsolgt koncert i Amager Bio – et noget mere intimt sted en denne aftens koncert med plads til lige omkring tre gange så mange. Det var dermed også et længe ventet besøg af bandet, der aldrig tidligere har spillet i Jylland, men nu kom dagen endelig.

Det var tydeligt at se, at mange af fansene har holde liv i at dyrke genren længe, og det var måske ikke helt der, hvor bandet spillede det nyeste materiale fra The Nothing (2019) samt Requiem (2022), at publikum var mest med, men at trykket blev lettet ved det ældre såsom “Shoots and Ladders”. Især var det forløsende at høre et par skæringer fra det desværre ikke store banebrydende, men på mange måder i en særlig liga, album – nemlig Take a Look in the Mirror (2003), hvor der blev fyret op under det alligevel store hit “Y’all Want a Single” samt “Did My Time”.

Det var bestemt ikke forgæves, at KoЯn smuttede forbi fastlandet kort til efter Copenhell.

Sætliste:

Intro: Dead

Here to Stay

Got the Life

Falling Away from Me

Start the Healing

Cold

Shoots and Ladders (with snippet of Metallica’s “One” as outro)

Y’all Want a Single

No One’s There

Worst Is On Its Way

Coming Undone (with a snippet of Queen’s “We Will Rock You”)

Freak On a Leash

Encore:

It’s On! / Trash / Did My Time

Twist

A.D.I.D.A.S.

Drum & Bass Battle (including some Metallica riffs on the bass)

Blind