Liveanmeldelse: Laibach – Bremen Teater – 25/01-2023

Avant-garden var i højsædet denne aften for de velmødte på det flotte Bremen Teater

Laibach udfoldede sig i 1980 som et af de mest nyskabende og spændende bands inden for avant-garde, industrial og dark wave i Østeuropa. Navnet er taget fra det tyske navn for Sloveniens hovedstad, Ljubljana og var med til at starte kollektivet Neue Slowenische Kunst (NSK) i 1984.

Koncerten denne aften, der udmønstrede sig over cirka to timer udfoldede sig først og fremmest i første akt med fokus på “Love is Still Alive” i otte dele (Månen, Venus, Merkur, Neptun, Uranus, Saturn, Jupiter og Mars). Det var en sand rejse i tid og rum med dette “ene nummer” på cirka 40 minutter, hvor sanger Eber kom ind i starten og sang, tog ud på sin rejse, og rejste hvem igen (kom ind og sang igen). I en lyksalig rumrejserus skabte bandet bogstaveligt talt en “out-of-this-world”-mening med setuppet med pulserende visuals og skarp lyd, der sad lige i skabet. Og hvilken forløsning efter adskillige udskydelser grundet pandemien. Ikke mindst var der også humor i de viste visuals med en Herkules-look-a-like-mand på i hest galopperende over sletterne – et klip, der gik i ring før det første nummer og efter første akt.

De først cirka 40 nummer bød på blot en del af Laibachs musikalske univers ovre i dark folk-segmentet. Efter en 15-mintters pause, der med bandet humor og oldschool grafik på lærredet, blev det tid til anden akt med ældre og knap så stille numre. Nu blev det meget mere industrial på tapetet, der viste bandets ekspertise inden for det dekandente felt. Moog, mikrofonhår og påklædning manifestede sit værd mod 40+ års historie. Man fik associationer til en kold tid – som om man var sendt til at gammelt stålværk ude midt i ingenting, hvor orden og disciplin står øverst på tavlen. Efter stærke formidlinger igennem dels “Ordnung und Disziplin (Müller versus Brecht)”, “Als Geist” og “Smrt za Smrt” lod bandet takke af, inden ekstranumrene bankede på porten. Her kom først tre skæringer med blandet andet to covernumre i form af “The Future (Leonard Cohen cover)” samt “Sympathy for the Devil (The Rolling Stones cover)”, og til allersidst efter endnu en encore sagde Laibch farvel for denne aften med “Engine of Survival”.

En formidabel aften gik på hæld med forhåbningen om et snarligt gensyn.

 

Setlist:

1 Love is Still Alive I (Moon, Euphoria)

2 Love is Still Alive II (Venus, Libidine)

3 Love is Still Alive III (Mercury, Dopamine)

4 Love is Still Alive IV (Neptune, Oxytocin)

5 Love is Still Alive V (Uranus, Prolactin)

6 Love is Still Alive VI (Saturn, Insomnia)

7 Love is Still Alive VII (Jupiter, Tristitia)

8 Love is Still Alive VIII (Mars, Dysphoria)

Intermezzo 20 minutes

9 Ordnung und Disziplin (Müller versus Brecht)

10 Ich bin der Engel der Verzweiflung

11 Das Nachtlied I

12 Als Geist

13 Glück Auf!

14 Lepo – Krasno

15 Smrt za Smrt

16 Krvava gruda – plodna zemlja

17 Ti, ki izzivaš

Encore:

18 The Future (Leonard Cohen cover)

19 Sympathy for the Devil (The Rolling Stones cover)

20 The Coming Race

Encore 2:

21 Engine of Survival