Der var lagt op til en lang aften i fansenes ønsketænkning
Opeth indledte deres Europa-tour med en koncert i Den Grå Hal på Christiania, der var fyldt til bristepunktet med overskriften “sold out”. Inden skulle Voivod på scenen, der havde fået den fine tjans, og nok af denne grund var de blevet pillet af MTV Headbangers Ball-touren, der i denne omgang bestod af Vio-Lence, Xentrix, Whiplash og danske Artillery. Flere publikummer troede med god grund, at Voivod skulle starte kl. 20:00, efter at dørene allerede åbnede kl. 19:00, men bandet startede kl. 19:30, og med en alenlang kø, var der flere, der knap nåede at se Voivod denne aften. For de tidligere fremmødte kunne man se mest aktivitet oppe foran scenen, hvor bandet nåede at lire otte sange ud. Spilleglæden kunne man ikke tage fra det aldrende band, der har spillet sammen siden 1981, der tæller de to originaler Snake (vokal) og Away (trommer). Lyden startede halvskidt ud, blev bedre, men triumferede aldrig helt. Lyspunktet var numrene “Overreaction” fra Killing Technology (1987) samt det ubestridte hit “Voivod” fra War and Pain (1984).
Setlist:
1. Experiment
2. Holographic Thinking
3. Iconspiracy
4. Overreaction
5. Planet Eaters
6. Fix My Heart
7. Pre-Ignition
8. Voivod
Og så var det tid til Opeth. Det særlige ved denne tour var ikke blot, at Mikael Åkerfeldt og co. kunne fejre 30 års (+2) jubilæum, men også at publikum forinden fik muligheden at at bestemme udfaldet af setlisten ved at skrive, hvilket nummer fra hvert af de 13 album, man helst ville høre. Det blev til det forventelige samt det overraskende og sjældne, for med en så unik chance som denne kunne må få lov at høre numre, som man ellers aldrig vil få muligheden at høre ellers – hvis der altså var stemning for det.
Man skulle først og fremmest også byde velkommen til en ny mand bag trommerne i form af finske Waltteri Wäyrynen, der er taget over, efter at ikoniske Martin Axenrot (i bandet fra 2006-2021), også fra Bloodbath, forlod folden, og Waltteri viste da sit værd på fin vis. Det var også spændende at se som koncerten tog form, hvor mange numre der var med og uden growl – heldigvis var der en fin sjat og med en lyd, der var skarpere end til Voivod. Den største overraskelse denne uge var nok den fulde fremførelse af “Black Rose Immortal” fra Morningrise (1996) – et nummer på lige over 20 minutter og derved også verdenspremiere for at blive spillet live i sin helhed. Stort. Med generelle så lange numre, som Opeth har med at gøre, var det heller ikke helt overraskende, at bandet spillede længere end først antaget. Lige over 2½ time blev det til med 13 numre. “Under the Weeping Moon”, første gang siden 2006, var også en sjældenhed, imens “Demon og the Fall” fra My Arms, Your Hearse (1998) og “Deliverance” fra Deliverance (2002) var gode og sikre kort. En stor aften, der gerne med genopleves igen.
Setlist:
Seven Bowls
1. Ghost of Perdition (fra Ghost Reveries)
2. Demon og the Fall (fra My Arms, Your Hearse)
3. Eternal Rains Will Come (fra Pale Communion)
4. The Moor (fra Still Life)
5. Under the Weeping Moon (fra Orchid)
6. Windowpane (fra Damnation)
7. The Devil’s Ochard (fra Heritage)
8. Black Rose Immortal (fra Morningrise)
9. Burden (fra Watershed)
10. Sorceress (fra Sorceress)
11. Allting Tar Slut (fra In Cauda Venenum)
Encore:
12. Blackwater Park (fra Blackwater Park)
13. Deliverance (fra Deliverance)