Forleden blev Stengade i København af en sort tåge, da black metal-ekstravaganterne i Svartidauði og Sinmara aflagde besøg i hovestaden. Opvarmningen stod sjællandske Serpents Lair for.
Serpents Lair startede aftenen foran et pænt fremmøde på omtrent 140 mennesker på en ellers kold søndag. Lyden var acceptabel, ond og samtidig dragende i ét med bandets outfit, karisma og energi. Det var et kært gensyn, idet bandet ikke har været så fandens aktive på scenen på det seneste, ikke en dårlig ting, for dette var en stærk start på aftenens ondskab.
Deres sæt på omtrent en halv times tid bestod af nye skæringer såvel som materiale fra ep’en, Perpetual Hunger samt albummet, Circumambulating the Stillborn, hvilket var et fint mix fra kataloget. Selve titelnummeret “Circumambulating the Stillborn” kunne man godt savne lidt.
4/6 gedekranier
Sinmara indledte herefter scenen som første af de to islandske bands, der med aftenens strabadser lukkede ned for deres veloverstået skandinaviske turné. Endelig efter lang tids venten kom disse fem hætteklædte mørkemænd til en dansk scene, hvor de kunne udgyde deres nordiske vrede. Lyden blev bedre med tiden, men endnu ikke prangende og helt af storslået som ønskes. Flere elementer i nogle af sangene kom desværre ikke helt til sin ret i lydbilledet. Dog var energien pulserende høj, og de fem islændinge (be)klædte hinanden godt, ikke mindst forsangeren, Ólafur Guðjónsson, og hans stage performance.
Setlisten koncentrerede sig hovedsageligt omkring bandets nyeste opus, Hvísl Stjarnanna, der udkom den 8. marts, men der blev også plads til to skæringer fra debuten, Aphotic Womb, i form af numrene “Verminous” og “Shattered Pillars”.
Setliste:
1. Apparitions
2. Mephitic Haze
3. Verminous
4. Shattered Pillars
5. Crimson Stars
6. Úr Kaleik Martraða
7. Hvísl Stjarnanna
4,5/6 gedekranier
Svartidauði var sidste band denne mørke aften. Bandet, der velsagtens er Islands ældste black metal-band, gæstede Danmark for anden gang i deres historie – første gang var den 5. april 2015 på Loppen i selskab med danske Reverie. Ondskaben meldte sin ankomst, bandet så ikke ligefrem sødt ud, og atmosfæren var intens. Den mægtige Sturla Viðar i front slog på sin bas og prøvede at få publikum op i gear til indledningen “Venus Illegitima”. Uden at være perfekt, var lyden også henfaldet til det bedre, og man kunne skelne instrumenterne bedre ad nu. Der var mere vildskab, og publikum blev mere revet med som Svartidauði fortsatte sit ritual.
Setlisten bestod hovedsageligt af et mix fra bandets to fuldlængder, Flesh Cathedral (2012) og Revelations of the Red Sword (2018). Åbningsnummeret “Venus Illegitima” er dog fra ep’en The Synthesis of Whore and Beast (2014). Begrænsningen lå lidt i, at bandets numre fra den ellers så mesterlige Flesh Cathedral er så længe, gør, at de desværre ikke spiller der mange numre derfra, idet albummet, der indeholder bot fire numre, alligevel har en spilletid på lige over 56 minutters varighed.
5/6 gedekranier