Liveanmeldelse: Terror + Nasty + Swartzheim – Tøjhuset – 22/03-2024

Som en hård hund samlede Terror landets hardcore-fans fra store dele af landet til stort pit i trekantsområdet

Der var lagt op i krogene til en af de store aftener på Tøjhuset i Fredericia, da det store amerikanske hardcore-band Terror gæstede byen i selskab med belgiske Nasty samt jyske Swartzheim. Man berører fra tid til anden begrebet, man med rette kan betegne for metallisk sløvsind. Er koncerten ikke lige om hjørnet eller i nabolaget, er der nogle, der udebliver og lader skoene stå i entréen. Denne aften var ikke tilfældet.

Flere københavnere og andet folk fra nær og fjern fandt vej til Tøjhuset, og rygterne svirrede i løbet af koncerten, at der blev udsolgt i døren, hvilket var særdeles flot af et sted, der kan husere 375 gæster. Ja, flere tyskere fandt også vej til Fredericia. Først på plakaten stod Swartzheim til at give den gas i en halv times tid for at varme fansene op med en eksplosiv cocktail af crossoverbalstyrisk thrash. De unge bastarder med nogle singler, en ep (Sympathy (2023)) og albummet Clinical Nightmare (2021) farede frem og tilbage på scenen på den gode både som Mr. Bean fem minutter i lukketid ved slikbutikken. Verbale bolleknus og sirlige skrig var der nok af.

Setlist (Swartzheim):

1. Sympathy

2. Wounds

3. Den Nye

4. Front Teeth Kicked In

5. Artillery

6. Thrown Away

7. Execute

Dernæst gik Nasty på scenen, vis energi var tæt på en headliner værdig. Det der var herligt her, var, at change over-tiderne mellem badsene denne aften ikke var på mere end de tyve minutters tid, hvilket var meget rart, så man ikke stod og ventede for længe. Hvor der før var tæt på fyldt, var det noget andet nu. Nu var der fyldt og formentlig også udsolgt i døren. Flokken tættest mod scenen drog helt op foran mod forsangeren Matthias Tarnath’s befaling.

Pitten synes ustoppelig, og Nasty vidste, hvordan man agerer og kommunikere med fansene oppe foran. Der blev tilmed stagedivet i en sådan grad, at man tænkte, om der var nok i folks energi til Terror efterfølgende, men nu har bandet gæstet byen før, så de vidste, hvad de havde med at gøre. Det blev til hele 15 hurtige numre på cirka 35 minutter, hvor flere blandt publikum også fik lov til at synge med på stroferne, heriblandt kunne anes Andreas fra Cabal.

Setlist (Nasty):

1. Fire on the People

2. Roses

3. Chaos

4. At War with Love

5. The Boys

6. Slaves to the Rich

7. Total Domination

8. Ultimate

9. Resurrection

10. Fire

11. Shokka

12. 666 am

13. Reality Check

14. Rock Bottom

15. Zero Tolerance

Endnu en lille, effektiv pause hvad på sin plads med rette, inden flagskibet Terror tog Tøjhuset over med slibrige kindheste og voldsom, stilfuld bevægelse. Det var jo nærmest tilfældet, at aftenens seance sluttede tidligt. Godt for nogle – mindre godt for andre, der skulle vente på en senere, bestemt togafgang hjem – men det var det hele værd.

Nu til sagen. Terror terroriserede på yndefuld vis Tøjhuset i, ja, også meget effektive 35 minutters tid. Publikum artede sig endnu mere balstyrisk – der var en bastant kørende pit, flere og flere stagedivede, og nogle faandt sågar deres vej til at klatre op i diverse bjælker for at hoppe ud i fuld flor ned i de andre fans, der forhåbentlig greb dem i tide – det så ud til at virke, som det skulle. Takt og tone var intakt, og bandet gav den, alt hvad den kunne. Disse efterhånden sagnomspundne 35 minutter synes trods intensisten lige hurtigt overstået. Man ville i hvert fald gerne lige have 10-15 minutters mere spilletid til at den fulde forløsning, men en del af publikum var godt brugte, da klokken slog slut.

Aftenen var en succes for et fuldt hus.

Setlist (Terror):

1. One With the Underdogs

2. Spit My Rage

3. Stick Tight

4. Hard Lessons

5. Boundless Contempt

6. Return to Strength

7. Pain Into Power

8. Overcome

9. Can’t Help but Hate

10. Always the Hard Way

11. Keep Your Mouth Shut

12. Keepers of the Faith