Sankt hans-aften blev fejret over hele landet, mens man i Ceres Arena fejrede Toto
Mens Sankt hans stod på søndag aften, var cirka 4.000 mødt op til højplansnostalgi med californiske Toto. Bandet fejrer stadig deres 40-års jubilæum, her med turnéen 40 Trips Around the Sun. Toto viste klasse i den lige over to timer, som bandet stod på scenen i Ceres Arena efter deres entré på slaget 20.00. Bandet lagde ud med “Devil’s Tower” hvorefter megahittet “Hold the Line” fik taget til at gløde. Ikke mindst Steve Lukakthers og Joseph Williams’ vokale sammenhold og match var betagende og varmfyldigt. Deres lunefulde humor skinnede igennem den klare aften.
Grundstammen i Toto nu til dags er Steve Lukather (guitar, vokal), Steve Porcaro (keyboard, vokal) samt solbrillebæreren Joseph Williams (vokal). Keyboardspilleren David Paich er stadig en del af bandet, men forlod turné-livet sidste år. Ydermere havde Toto en række tour-medlemmer med på scenen.
Toto er et utroligt velspillet band, der kan deres kram til UG. Guitarvirtuosen Steve Lukather fyrede løbende den ene stærke guitarsolo af efter den anden både af de melodiske og de tunge. Publikum var også med på beatet og råbte af glæde fra tid til anden. Også den nye keyboardspiller, Dominique “Xavier” Taplin, der overtog pladsen for David Paich, viste sit store værd med sine blot 27 år. En ung mand, der kunne være søn til de andre.
Undervejs valgte bandet at fremføre de tre numre ”Georgy Porgy”, ”Human Nature” samt ”Stop Loving You” i akustiske versioner, egentlig tænkt som en god tanke, men de lidt forkortede versioner faldt mere til jorden end i himlen. Ærgerligt. Herefter gik det dog heldigvis stærkt op igen med blandt andet den rockede “Girl Goodbye” og den flotte George Harrison-sang “While My Guitar Gently Weeps”.
Aftenen gik så småt på held, men selvfølgelig blev hele aftenen ledt op til sangen, der med “Hole the Line”, tegner Totos storhed, megahittet og fællesskråleren “Africa”, der bragte sammenhold og glæde i arenaen. Bandet takkede af, før de gjorde entré på scenen atter igen til ekstranummeret “Home of the Brave”.
5/6 gedekranier.
Sætliste:
Sætliste:
1. Devil’s Tower
2. Hold the Line
3. Lovers in the Night
4. Alone
5. I Will Remember
6. English Eyes
7. Jake to the Bone
8. Rosanna
9. Georgy Pordy
10. Human Nature
11. I’ll Be Over You
12. No Love
13. Stop Loving You
14. Klaversolo af Dominique “Xavier” Taplin
15. Girl Goodbye
16. Lion
17. Dune (Desert Theme)
18. White My Guitar Gently Weeps (The Beatles-cover)
19. Make Believe
20. Africa
Ekstra:
21. Home of the Brave