Af: Lucas Enghoff Olsen
Jeg startede dagen med at gå ned til Kristoffer fra radioen, hvor optakten til koncerten stod for døren. Der var øl på køl og svedige toner på anlægget
Da vi ankommer til Musikhuset er der en anelse forvirring, hvad indgang angår, vi skulle rundt om bygningen og ned af trapper, et værre virvar, men det lykkedes os i sidste ende at finde salen, hvor vi skulle være.
Det første jeg bemærkede var den meget åbenlyse atmosfære, VOLA satte for døren. Lyden ramte en som et godstog lige fra første anslag, dog en lidt mere stille start, der gradvist steg i tempo undervejs for derefter at gasse lidt ned igen. Alt i alt en behagelig køretur med VOLA som chauffør.
Undervejs var der højt humør og god stemning i salen. Forsangeren spørger på et tidspunkt publikum, om vi havde det godt, og der blev prompte spurgt tilbage af en fra salen; ”Har I det godt?!” til stor fornøjelse for gæsterne og bandet. Lige efter blev der spillet en meget stille ballade, kun sunget af forsangeren akkompagneret af hans guitar, og det publikum der lige før havde været i højt humør og klar på hurtige kommentarer, sad nu og var bomstille i to minutter.
Selve koncerten og oplevelsen i det hele taget var meget betagende, og man blev nemt opslugt af deres musik. Det kan være svært at sætte en finger på, lige nøjagtig hvilken genre VOLA bevæger sig inden for, men der ikke ét sekunds tvivl om, at det de spiller er helt og aldeles deres eget!
Jeg gik derfra med et stort smil på læben, blandt andet fordi det var første koncertoplevelse i lang tid, men ligeså meget fordi VOLA havde spillet en helt igennem glimrende koncert.