Liveanmeldelse: Whitesnake + Europe – K.B. Hallen – 29/05-2022

Whitesnake lagde denne aften håndklædet i ringen på toppen med et vemodigt og selvsikkert farvel

Det er aldrig sjovt at sige farvel – og især til det gode, når et ikon siger farvel, lægger mikrofon og går ud i det blå, hvor der ingen vej er tilbage. Whitesnake med David Coverdale i front stod for skud denne til at slutte karrieren af efter 44 år på farten, men først stod opvarmningen på et noget nær lige så legendarisk band, Europe, der med megahittet “The Final Countdown” fra 1986 bragede sig ind på i ungdommen og på hitlisterne. Europe er et særleden stærkt og velspillet orkester, der formår at ramme publikum om hjertet til fællessang og nostalgi i højsædet.

Setlist (Europe):

Walk the Earth

Rock the Night

Scream of Anger

Carrie

Last Look at Eden

Heart of Stone

Sign of the Times

Nothin’ to Ya

Ready or Not

Superstitious (+ No Woman, No Cry)

Cherokee

The Final Countdown

 

Efter 25 minutters pause var det sidste togt på Whitesnake skudt i gang på deres Farewell Tour med David Coverdale i spidsen – og på den scene, hvor han som bare 22-årig optrådte i 1973 med legendariske Deep Purple. Der 44 år efter kunne han stadig stå i spidsen for et band og fyre den af med et velpåklædt og i-stødet-band. Allerede tidligt i sættet fik publikum smagen af de gamle travere med “Slide It In” fra selvsamme album, og især “Love Ain’t No Stranger”, også fra dette album, fik salen indhyllet i skønsang efterfulgt kort tid efter af “Fool For Your Loving”.

Noget af det mest iørefaldende ved aftenens afsked var den hårdslående Tommy Aldridge bag trommerne. I en alder af 71 bragede han derudaf gennem cirka halvanden times tid – især blev der bidt mærke i hans tonstunge trommesolo, der dele af den var med de bare næver. Efter demonstrationen nedlagde bandet den nyere genopførte K.B. Halen med en hitparade i form af “Is This Love”, “Give Me All Your Love”, “Here I Go Again”, “Still of The Night” samt den store Deep Purple-klassiker “Burn”, der efterlod de fremmødte i lettere ekstase. Et vedmodigt farvel var nået til vej ende med en aften, der vil blive husket.

Setlist (Whitesnake):

Bad Boys

Slide It In

Love Ain’t No Stranger

Hey You

Slow An’ Easy

Ain’t No Love In The Heart Of The City

Fool For Your Loving

(guitarsoli)

Crying In The Rain

(trommesolo)

Is This Love

Give Me All Your Love

Here I Go Again

Still of The Night

Burn