Det blev til førstedagen på Heartland i selskab med rockens leve
Connaisseurforetagenet Heartland er placeret i en lille, unik oase på Sydfyn ved Kværndrup med direkte udsyn lige opad Egeskov Slot. På denne første dag om torsdagen skulle de fremmødte blive præsenteret for rockpakken, der talte Keane, Kasabian og Kellermensch. Sidstnævnte blev desværre rykket til om fredagen, hvorom vi ikke fik fornøjelsen af dem, men Keane og Kasabian har også sin ret. Der blev spist jordbærkage og brunsviger, arriveret for sent nok til talk med Casper Christensen og Svend Brinkmann, samt spottet folk med metal- og rockshirts på festivalpladsen.
Keane:
Keane udsprang i UK-rockens mekkatid tilbage i 1997 og blev anerkendt i folkemunde og på hitlisterne allerede med debuten Hopes and Fears (2004), der med nem matematik kan udregnes til at have 20-års jubilæum i år. Kan de så noget her 20 år senere? Ja, den grad da. Der udmundede noget hjertevarm i solens komme, som koncerten blev fremført.
Keane var punklig med at gå på scenen klokken 19:30 til en godkendt menneskemængde foran festivalens største scene Greenfield, men dog dog mængder fra at være trængt og proppet. På de godt 75 minutters spilletid, som bandet fik, lirede de 15 skæringer af, her først og fremmest med “Can’t Stop Now” og “Silenced by the Night”.
Koncerten igennem er det virkelig udslagsgivende og medrivende, den måde sangeren Tom Chaplin er på fra start til slut. Hans stemme er slagkraftig, storladen og skarp, bandet velspillende, og publikum er med på at adlyde, når Tom vil have dem med til at synge med eller få stemningen opadgående. Hvad end man kender numrene eller ej, så syng da bare et eller andet.
Keane er indehaver af hits, hvormed et af deres største heriblandt, “Everybody’s Changing”, blev eksekveret ud til massere som sang nummer syv. Mon ikke de fleste af hørt den i radioen igennem tidens løb. Klimaks var formentlig allerede afsat med omtrent 40 minutter tilbage i seancen. Eller var det? Der er som vanligt bølgegang i euforien, og herefter dalede det da også lidt – dog heldigvis uden at gnisten gik i stampe. Gnisten består og stråler igennem, som solen viser sig frem til “Perfect Symmetry” – nærmest på bestillingen med knivskarp vokalføring, der får klaser af folk til at huje af gejst herom.
Herefter fylder seks numre tiden ud, hvor højdepunkterne er “Is It Any Wonder”, “This Is the Last Time” samt “Somewhere Only We Know”, og med “Bedshaped” sættes punktum for en flot præsentation.
Setlist (Keane):
1. Can’t Stop Now
2. Silenced by the Night
3. Bend and Break
4. Nothing in My Way
5. The Way I Feel
6. You Are Young
7. Everybody’s Changing
8. A Bad Dream
9. Perfect Symmetry
10. Is It Any Wonder?
11. This Is the Last Time
12. Crystal Ball
13. Somewhere Only We Know
14. Sovereign Light Café
15. Bedshaped
Kasabian:
Next up… eller down the alley til Highland-scenen, ja – det bliver teknisk, stod rock-ensemblet Kasabian til at tage imod Keane-folket til mere rock. Lidt er også hændt her, siden de spillede på Roskilde Festival i det sidste årti med udskiftning af frontmand. Tom Meighan forlod bandet i 2020 grundet ubehagelige nyheder, hvormed guitaristen Sergio Pizzorno overtog frontmandtjansen, og med denne aftens præsentation kan man godt forstå hvorfor – ikke mindst når Sergio også har skrevet bandets sange, som han derved jo kender til ug.
Så kommer det det tore spørgsmål, om Sergio kan dét, som forgængeren mestrede så fint på scenen med udstråling og stemme. Det lægger sig tæt opad, for Sergio er da også næsten alle vegne. Stemmen er med ham uden af være blændende og gåsehudsfremkaldende, men med et sjovt, ponchoklædt outfit tager hans scenen, som det var hans, og det er ikke bare scenen, han tager.
Ikke bare én, eller to, men tre gange – første gang efter blot numre få numre – er Sergio “helt ude i skoven”, eller ude i publikum og hoppe og danse, som det var et raveparty. Flere får lov til at være helt tæt på ham, og det er ligesom, at festen når nye højder for hver gang, at Sergio er ude i folkemængden, der akkompagneres af solide bandmedlemmer.
Numrene igennem er meget lyttevenlige, rockede, og medrivende såsom nogle af de første; ”Club Foot”, ”Underdog” samt ”Shoot the Runner”, men samtidig har de, ligesom flere andre bands med tiden, en tendens til at lade inspirationen flyde med “interludes” fra andre bands med blandt andet sværvægterne Beastie Boys – ”Intergalactic” og Faithless – ”Insomnia”. Det er skægt nok, så længe der ikke er der for meget kun med en times spilletid.
Kasabian på Heartland fremgår som en stærk “genfødsel” med et band, der bestemt lever videre i rockens tegn – og med afslutteren “Fire” satte Kasabian punktum for rocken denne torsdag aften på Heartland.
Setlist (Kasabian):
1. Club Foot
2. Ill Ray (The King)
3. Underdog
4. Shoot the Runner
5. Call
6. You’re in Love With a Psycho
7. Coming Back to Me Good
8. Stevie
9. Treat
10. Empire
11. Bless This Acid House
12. L.S.F.
13. Fire