Roskilde Festival præsenterer de sidste 53 navne og fuldender årets program
Roskilde Festival anno 2024 vil tælle hele 186 bands fra 43 forskellige lande. Nu er årets plakat færdig, og man skal igen på arbejde for at finde de mange obskure små bands, der er repræsenteret.
Af de sidste 53 bands finder man blandt andet powerviolence-“powerhouse”-bandet Decorticate, der er garant for at smadre helt igennem på kort tid med flænsende riffs og tonstung energi. Fra USA kommer Prison Religion med et sammensurium af noise, rap og industrial jazz – meget spændende. Lige så specielt lyder nordafrikanske Taqbir (riot grrrl-punk), og fra Storbritannien kommer While She Sleeps.
Tidligere offentliggjorte bands tæller Foo Fighters, PJ Harvey, Jane’s Addiction, Heilung, The Armed, Violent Magic Orchestra, Julie Christmas, Kvelertak, Khrurangbin, Frank Carter & The Rattlesnakes, Lankum, Lovebites, Myrkur, The Last Dinner Party, Angel Du$t, Gel, Kim Gordon, Better Lovers, Snõõper, Blanco Teta, 802, Boko Yout, Katla, Lover’s Skit, Omsorg, Rot Away, Syl, Users, Vulvatorious m.fl.
Læs mere på http://www.roskilde-festival.dk