Liveanmeldelse: Bruce Springsteen & The E Street Band – Parken – 13/07-2023

Der var lagt op til storstilet maraton med Bossen i Parken på en flot sommerdag

Bruce Springsteen er altid en ekstrem populær herre på vor breddegrader, og denne gang var ingen underdrivelse, da han samlede musikelskere fra nær og fjern over to dage i Parken for cirka 47000 mennesker pr. aften.

Ellevilde fans var troppet op foran Parken for at ligge i kø til inner pitch-området i op til 5-6 dage før den første koncertstart om tirsdagen. Helt så balstyrisk stod det ikke til om torsdagen, men første række er utvistsomt populær at befinde sig ved. Klokken 20:00 slukkede lyset på det overdækkede station til starten på Bossens færd på lige omkring de tre timer. I en alder af 73 år kan han stadig rocke med sin guitar og rumme masserne i sin knyttede hånd.

Bruce er ham, der styrer showet med et smil og får E Street Band til at ligne en million. De ekstremt rutinerede musikkere kender hinanden vel og griner, rocker og sammenspiller eminent imellem sig. Det er starten på enden, der ikke må stoppe. Bossen gør det rigtige. Den ægte og nærværende live-vej uden fjumspring og nervevrag. Det var en fornøjelse at se rock på sand manér.

Setlisten bar præg af tæt på 30 numre, hvor især ét nummer var spændende at følge med i, om det var repræsenteret til Danmarksbesøget. Op til var “Born In the U.S.A.” spillet på flere af aftenerne, men ikke i Parken. Et af de absolutte største hits var udeladt til fleres ærgrelse – for andre var det et mere forståeligt valg, at hittet blev nedprioriteret.

Bruce var over det hele, som han plejer. Oppe på scenen midtfor med Little Steven ved sin side og alle de andre samt nede foran hos de forreste række af mennesker midtfor, der kunne være heldige at give legendes hånden. En granvoksen mand havde tårer i øjnene efter håndsrækningen af Bossens ene mundharmonika. Et mindeværdigt mandeøjeblik. For det ældre publikum, og nok også til gavn for Bruce selv, blev der oplæst anekdoter op fra teleprompteren med oversættelse på storskærmene til dansk med dertilhørende fejl i teksten. Det skulle måske lige have været gennemgået en ekstra gang inden showtime.

Aftenens headliners var sing-a-longs såsom “No Surrender”, “Nightshift (Commodores cover)”, “Because the Night (Patti Smith Group cover)”, de stærke “Wrecking Ball og “The Rising” med fortsættelse af “Badlands” inden ekstranumrene og sværvægterne “Born to Run”, “Glory Days” samt “Dancing in the Dark”.

Om dette virkelig gik hen og blev den sidste Europa-turné for Bossen og Co. grundet helbred, må kun tiden vise, men der er ingen tvivl om, at leveringen af et storslået, smilesmittende show stadig findes sted den dag i dag.

Setlist:

1 My Love Will Not Let You Down

2 Death to My Hometown

3 No Surrender

4 Ghosts

5 Prove It All Night

6 Darkness on the Edge of Town

7 Letter to You

8 The Promised Land

9 Out in the Street

10 Darlington County

11 Kitty’s Back

12 Nightshift (Commodores cover)

13 The E Street Shuffle

14 Johnny 99

15 Last Man Standing (Acoustic with Barry Danielian on trumpet)

16 Backstreets

17 Because the Night (Patti Smith Group cover)

18 She’s the One

19 Wrecking Ball

20 The Rising

21 Badlands

Encore:

22 Born to Run

23 Bobby Jean

24 Glory Days

25 Dancing in the Dark (Followed by band introductions)

26 Tenth Avenue Freeze-Out (Pictures of Danny Federici… more )

Encore 2:

27 I’ll See You in My Dreams