Dream Theater indhyllede Poolen på Copenhells grund i et over tre timers magisk 40-års-show
Der var lagt op til den helt store omgang, da Dream Theater atter gæstede vores lille kongerige. Denne gang er lidt anderledes på den magiske måde, idet Mike Portnoy er vendt tilbage bag trommerne for første gang i 14 år. Tilmed er der også nyt album på vej – Paramsomnia udkommer den 7. februar, og førstesinglen “Night Terror” er i cirkulation nu.
Det har alligevel været lidt en svær forestilling med tanken, om Mike Portnoy ville komme tilbage i Dream Theater, men den rette tid er så sandelig oprandt og tilmed af bedste skuffe, efter at Mike Mangini ellers gjorde det hæderligt bag trommerne i den mellemliggende år. For skuffet blev man ikke, og i bedste og vanlige stil leverede James LaBrie (vokal), Mike Portnoy (trommer), John Petrucci (guitar), John Myung (bus) og Jordan Rudess (kayboard) et kraftfuldt og glædessmittende show på 3 timer og 9 minutter. Der var bare lidt mere over det, når lineuppet som nu igen er mere originalt. LaBrie kom med i 1991 og Rudess i 1999, og mange har sin mening med LaBries stemme, men de fitter bandet, som de skal og løfter bandet til en totaloplevelse.
Man kan spørge sig selv, om et 3+ timers show er for meget af det gode. Ikke her. Det er som sagt længe siden, at Dream Theater sidst spillede i Danmark med Mike Portnoy, men denne koncert viste sig at være den bedste koncert med dem, som jeg har oplevet sammen med Progressive Nation-touren 2009 sammen med Opeth, Bigelf of Unexpect.
Hvordan var sætlisten så skruet sammen? Koncerten var delt op i to acts samt en encore. I flot stil lagde kvintetten ud med “Metropolis Pt. 1: The Miracle and the Sleeper” fra Images and Words (1992) – taktisk fra begyndelsen af karrieren – samt “Act I: Scene Two: I. Overture 1928” og “Act I: Scene Two: II. Strange Déjà Vu” fra Metropolis Pt. 2: Scenes from a Memory (1999) – et af deres stærkeste udspil. Dream Theater er et af de mest tekniske og nørdede bands i branchen, og det kan man virkelig høre igennem de komplekse melodier og overgange i numre som “Panic Attack”, “Constant Motion” og ikke mindst “As I Am” fra Train of Thought (2003), der er favoritten her samt et udspil, der udtrykket nogle af bagkatalogets hårdeste numre. Heldigvis kom der lidt mere fra dette album. Der var en betagende ekstase iblandt publikum, der hyldede Portnoy imellem numrene og sang højt med undervejs.
Selv James var så entusiastisk og bevægelig på scenen, at han på et tidspunkt af en hurtig bevægelse fyrer sin ene ring fra en ene finger afsted med slagkraft ud i luften og rammer et sted nede i publikum. Efter et nummer spurgte han meget pænt, om den var fundet og kunne blive leveret tilbage til ham, da han havde fået den af sin bror, og den betød meget for ham. Heldigvis blev den fundet, en gut kom op med den til scenen, og han fik en trommestik af Portnoy Win win. Bandet holdte en pause på 15 minutter, inden en 5-minutters video på storskærmen satte startskuddet for “Act II”. Måske i virkeligheden skulle denne pause formindsket endnu mindre eller udgå.
Det skal siges, at Poolen er et godt sted liggende på samme grund som Copenhell. Lidt langt ude, men det e til at overkomme. Lyden var virkelig positiv god og klar – i hvert fald oppe foran, hvor energien var høj. “Act II” var i særdeleshed kræs for mange. Først et fremmest skulle det nye udspil “Night Terror” afprøves. En godt 10-minuntters sag, der lover godt for albummets komme. “Under a Glass Moon” og “This Is the Life” fulgte efter, inden klimaks indtraf – først med den smukke, korte og følsomme “Vacant”, der gik over i en sjældenhed live, nemlig “Stream of Consciousness” – begge fra Train of Thought, hvorved sidste nummer LaBrie fik sig en pause under det intense instrumentalnummer. Havde man luret sætlisten forinden, var førstepladsen på eksatestigen nok tilvalgt, ikke overraskende og fortjent, “Octavarium” fra albummet af samme navn (2005). Er ordentlig famøs og smuk sag på 23:59 minutter, som ligeledes er en sjældenhed live – nok primært angående længden af nummeret.
Dream Theater vender heldigvis snart tilbage til Danmark – denne gang på Copenhell, hvor bandet vil fokusere lidt mere på det 16. album Paramnesia, og hvor spilletiden næppe kommer nær tre timer inklusiv indlagt pause.
5/6 gedekranier
Sætliste:
Act I:
Tape: Prelude
1. Metropolis Pt. 1: The Miracle and the Sleeper
2. Act I: Scene Two: I. Overture 1928
3. Act I: Scene Two: II. Strange Déjà Vu
4. The Mirror (with ‘Lie’ outro solo)
5. Panic Attack
6. Barstool Warrior
7. Hollow Years
8. Constant Motion
9. As I Am
Tape: Dance of the Dream Man (Angelo Badalamenti & David Lynch song)
Act II:
Tape: Orchestral Overture (containing excerpts from every Dream Theater album)
10. Night Terror
11. Under a Glass Moon
12. This Is the Life
13. Vacant
14. Stream of Consciousness
15. Octavarium
Encore:
Tape: There’s No Place Like Home (movie clip from ‘The Wizard of Oz’)
16. Act II: Scene Six: Home
17. Act II: Scene Eight: The Spirit Carries On
18. Pull Me Under