Tre års uudholdelighed var forløsningen værdig på professionelt plan
Er man til den gamle skole af speed/heavy/power metal, må man ikke snyde sig selv for de tyske pionerer Helloween, hvis historie går tilbage til 1983 – ja, faktisk helt tilbage til 1978 under navne som Gentry, Second Hell og Iron Fist, inden valget faldt på Helloween i 1983. Med godt 7000 fans i en særdeles tætpakket Sporthalle var der lagt op til den store græskarfest. Fra tidligere tours, hvor bandet kørte solo, var der på denne tour, der var udskudt 3-4 gange, fornem opvarmning fra Sverige i form af selveste HammerFall, der i år kan fejre 30-års jubilæum.
HammerFall:
Svenske HammerFall har i en lang årrække markeret sig som et af Sveriges største power metal bands igennem tiden. I omkring 75 minutter hamrede de løs med 14 numre i Hamburg – en by, de sagde ud fra scenen de ikke havde besøgt i 26 år, hvilket virker vældigt overraskende, men nu var de her endelig. Præcis kokken 19:30 gik de på scenen, lige nøjagtigt til tiden. Selvom der var presset til tider på gulvet med fans, kunne man se scenen tydeligt fra gulvet, der var hævet i en god højde, der burde indfri de flestes øjensyn ganske fornuftigt med tilhørende storskærme. Forsanger Joachim Cans var i tempofyldt partyhumør med flere mundtre henvendelser til publikum undervejs.
Sætlisten tog til start afsæt i “Brotherhood” fra bandets seneste album Hammer of Dawn (2022) samt det, der med tiden er blevet én af de uundgåelige; “Any Means Necessary” fra No Sacrifice, No Victory (2009). Toppen af kransekagen toppede da også på bandets gamle hits – “Renegade” (2000), “Crimson Thunder” (2002), “Let The Hammer Fall” (1998) og Glory to the Brave (1997). Ja, de kom faktisk godt omkring sig i bagkataloget, og lyden gnisten var med bandet denne aften. Man kan næsten ikke komme udenom de to encore-numre, der rundede koncerten fint af; “Hammer High” (2016) samt “Hearts on Fire” (2002).
Sætliste (HammerfFall):
1. Brotherhood
2. Any Means Necessary
3. Metal Age
4. Hammer of Dawn
5. Bloodbound
6. Renegade
7. Venerate Me
8. Last Man
9. Crimson Thunder
10. Let The Hammer Fall
11. Glory to the Brave
12. (We Make) Sweden Rock
Encore
13. Hammer High
14. Hearts on Fire
Up next var Tysklands velsagtens største succes inden for power/speed metal – mægtige, teatralske Helloween. Under Helloween-banneret kan bandet i år fejre hele 40-års jubilæum, og ja, faktisk 45 år, hvis man tager den helt tilbage til 1978 og Gentry. Denne aften stod trit for cirka to timers good-looking-show, der ikke bare stod på fartpilot, men derimod en tilstedeværende og sober seance, man nødigt ville være foruden.
Sætlisten, der bestod af 14 skæringer, var næsten en hitparade, der kun på enkelte parametre kunne være slået. Bandets seneste udspil fra 2021, der bare hedder Helloween, viste sig at være lige præcist det comeback til bandet, som det skulle være. Koncerten lagde ud med albummets eminente “lukker” “Skyfall”, der hymne på lige over 12 minutters ren ørenguf med næsten efterførelse af “Mass Pollution” fra samme plade. Man kan på ingen måde, når man snakker om Helloween, komme udenom treenigheden bestående af de tre første albums; Walls of Jericho (1985), Keeper of the Seven Keys Part I (1987) samt Keeper of the Seven Keys Part II (1988), hvormed også koncerten primært tog omdrejningspunkt herom. Her skinnede navnligt først “Eagle Fly Free” (fra Part II) og “Future World” (fra Part I), der fik publikummet til at få det meget svært med ikke at bevæge sig i takt med musikken. Lyden sad også lige i (bar)skabet – der blev i hvert fald hældt godt indebors på gulvet og tribunerne.
Harmonierne medlemmerne imellem var på et højt og professionelt niveau, og det fungerer bare rigtig godt men vokaler fra de hele tre herrer Kai Hansen, Michael Kiske samt Andi Deris. Senere i sættet kom en medley af fire stykker – Metal Invaders / Victim of Fate / Gorgar / Ride the Sky, hvoraf især sidstnævnte tog græskarkegler. Man kunne heller ikke komme udenom det glade nummer “Dr. Stein”, inden “How Many Tears” lukket koncerten af inden encore – for der manglede selvklart et par stjerneskud derude endnu.
Havde det være perfekt, lirede de lige “Halloween” (fra Part I) og “March of Time” (fra Part II) ud over steppegulvet. Det blev det dog ikke til, men “næsten” perfekt blev det da med “Perfect Gentleman” og mægtige “Keeper of the Seven Keys” inden encore 2 tog over, for der manglede jo lige én – “afslutteren”. Kulminationen faldt ikke så overraskende på “I Want Out” (fra Part II), og dermed var det ovre. En stor aften i Sporthalle Hamburg gik på hæld, og de cirka 7000 fremmødte kunne forlade hallen, der mildest talt var fyldt til bristepunktet, både på gulvet såvel på tribunerne og selve trapperne, der til tider besværliggjorde sig at bevæge sig rundt. Ellers en aften med en my for total ekstase.
Sætliste (Helloween):
1. Skyfall
2. Eagle Fly Free
3. Mass Pollution
4. Future World
5. You Got the Power
6. Save Us
7. Medley – Metal Invaders / Victim of Fate / Gorgar / Ride the Sky
8. Forever and One
9. Best Time
10. Dr. Stein
11. How Many Tears
Encore 1:
12. Perfect Gentleman
13. Keeper of the Seven Keys
Encore 2:
14. I Want Out