Liveanmeldelse: Opeth + Grand Magus – DR Koncerthuset, Koncertsalen – 14/02-2025

Proggens ækvilibrister brilierede i store perioder i DR’s finskårede gemakker

Opeth er en flittig gæst er i landet – og tak for det. De er gode til at sprede sig ud på de Københavnske spillesteder – vi mangler dem lidt mere i Jylland igen. Denne udsolgte aften i DR Koncerthusets store koncertsal viste bandet i flot flor, men først stod Grand Magus for opvarmningen.

Grand Magus

Svenske Grand Magus er seje. De gør deres ting på deres egen legende lette måde. Stålsikkert heavy/doom metal med fokus på vikinger, styrke med mere. Det er let at komme i god stemning med bandets gedigne passager og melodier generelt. Samspillet er generelt flydende, og JB Christoffersson har er slagkraftig røst, man får lyst til at synge  med på.

Med tiden bliver det dog en anelse monotont og ensformigt, men alligevel havde bandet gejsten i sin hule hånd til at glæde sig over tilstedeværelsen i salen – og de rakte ud og klappe af publikum – også dem, der sad bagved scenen – imellem numrene.

Især numre som “Skybound”, “Steel versus Steel” samt afslutningsnummeret “Hammer of the North” fik gang i nakkemusklerne og bidrog til konklusionen om, at supporten var godkendt.

 

Setlist:

1. I, the Jury

2. Skybound

3. Steel versus Steel

4. Ravens Guide Our Way

5. Sunraven

6. Untamed

7. Like The Oar Strikes the Water

8. Hammer of the North

 

Opeth

Opeth er evigt aktuelle live, og denne tor er ingen undtagelse. Med sig i bagagen har de sig senest The Last Will and Testament fra sidste år, som koncerten startede med at tage sit udsnit i med “§1”, som har vist sig at være en stærk åbner. Der er en tendens til at fokusere meget på et bands seneste udspil, når touren er på bagkant af denne udgivelse, men sætlisten er heldigvis godt varieret, og de næste to skæringer er der ikke en finger at sætte på – “Master’s Apprentices” og “The Leper Affinity” – som er nogle af bandets bedste kompositioner hele vejen igennem.

Tempoet var generelt i den høje del af skalaen, med den dalede også et par gange tilstrækkeligt til, at magien ikke stod på under hele forestillingen. Her var “§7” og “Häxprocess” nok ikke det bedste valg i forlængelse af starten af showet.

Den fine “In My Time of Need” fulgte efter næsten som en fast bestanddel, inden mesterværket “Ghost of Perdition” bragte stor begejstring til fansene. Eminent sammenkogt skæring.

Mikael Åkerfeldt var som altid garant for en kæk og latterfuld fortæller om alskens temaer – her blandt andet om at være KISS-fan, som er en af han passioner. 10 numre inde for det tid til encore, inden to ekstranumre. “Sorceress” er et af de nyere skud på stammen fra Opeth-kataloget, der kan kategoriseres som et nymoderne hit. Ikke overraskede sluttede bandet af med er overordnede klassiker “Deliverance” som kulminationen på en lige over to timers godkendt seance.

 

Setlist:

1. §1

2. Master’s Apprentices

3. The Leper Affinity

4. §7

5. Häxprocess

6. In My Time of Need

7. The Night and the Silent Water

8. §3

9. Ghost of Perdition

10. A Story Never Told

Encore:

11. Sorceress

12. Deliverance