Fermens ynde er i elegancens snuptag under forlystelsernes rammer
Vejrudsigten forinden Stings optræden i Tivoli Friheden såede tvivlsomme sukindtag. Regnen piskede ned i timerne forinden og gåtur ud mod forlystelsesparken var da også en våd affære, men netop som musikken slog an, stoppede dråbernes hærgen foroven.
Det er efterhånden en længere periode siden, at den ny 73-årige Gordon Sumner gæstede Aarhus sidst, men nu var tiden endelig sat i hak på ny. Sting er i særdeles stadig aktuel på en scene, og med sine kammersjukker i folden – Dominic Miller på bas og Chris Maas på trommer – var de en standhaftig power trio på scenen denne aften.
Sting var meget jordnær og inddrog publikum ikke bare i sine medrivende og intime sange, men også en tour de force i bagkataloget som hitmager med både Sting- og The Police-hymner fra fordums tid. Der blev også lagt lige på og hårdt ud med The Police-klassikeren “Message in a Bottle”, ikke så langt derefter megahittet i eget navn “Englishman in New York”, den dansevenlige “Every Little Thing She Does Is Magic” og den nærværende “Fields of Gold”, der stadig viser Stings nerve i stemmen, og at han kender sine fans så godt. Især på “Englishman in New York” var der skrålende fællessang og klappen blandt det flotte fremmøde.
Sting er en munter man, der ikke er bange for at då smilene frem blandt publikum og da heller ikke med at joke med sine bandmedlemmer, om hvem der er mest dansk. Selv udtalte han, er han er 60 procent dansk. Det skal vi nok ikke være så kede af. Efter denne lille, sjove stund kom den flotte “Fields of Gold” og den selvsikre og varmebløde “Mad About You” med fløjlsbløde nuancer.
Det elektroniske outfit, Sophie Grey, der tog sig af tjansen som support for Sting, blev hevet op på scenen til “Spirits in the Material World” i en flot gestus af hovedpersonen selv. Ikke nævneværdigt opblussende trin, men Sophie og Sting så ud til at have det skægt duetten imellem dem. Endnu et klimaks foruden starten af koncerten indtraf med “Can’t Stand Losing You”, den salige “Shape of My Heart” samt “Walking on the Moon” – tre virkelige flotte leverede skæringer.
Sting var leverancedygtig i godt en time og 50 minutter, der minder musikverden om, at folk som ham holder fanen højt om rockens værdisæt. Inden længere faldt folk i svime over de sidste megahits – navnlig “Every Breath You Take” inden ekstranumrene “Roxanne” og “Fragile”.
En flot sommeraften afsluttes med smil og latter. Rocken længe leve. Sting er suveræn i den dekadente, stilsikre liga.
Setlist:
1 Message in a Bottle (The Police sang)
2 I Wrote Your Name (Upon My Heart)
3 If I Ever Lose My Faith in You
4 Englishman in New York
5 Every Little Thing She Does Is Magic (The Police sang)
6 Fields of Gold
7 Never Coming Home
8 Mad About You
9 Spirits in the Material World (The Police sang) (med Sophie Grey)
10 Wrapped Around Your Finger (The Police sang)
11 Driven to Tears (The Police sang)
12 A Thousand Years
13 Can’t Stand Losing You (The Police sang)
14 Shape of My Heart
15 Walking on the Moon (The Police sang)
16 So Lonely (The Police sang)
17 Desert Rose
18 King of Pain (The Police sang)
19 Every Breath You Take (The Police sang)
Encore:
20 Roxanne (The Police sang)
21 Fragile
