The Offspring lever i bedste velgående, hvor pausen mellem aftenens to bands stjal de måbende blikke og latterfyldte halse
Supporten for The Offspring var ikke helt undseelig endda. Canadiske Simple Plan var trukket op af hatten som opvarmning på denne tour. De er alligevel et navn, der er lidt sjælden på disse kanter trods deres enorme begejstring for deres tilstedeværelse i Danmark og ikke mindst foran de fremmødte. En times tid i pop-punkens 2000’er-tarv fik publikum i stødet til, hvad det hele handlede om, men først en pause – og hvilken én.
Det er ikke ofte, at man imponeres over 25 minutters ventetid imellem to bands. Man kan lige få ordnet sit her og der, hvis trangen trækker sig på, men denne aften foranlediges man til at blive på gulvet eller ved sit sæde. En lille zeppeliner fløj henover henover hovederne på folket med lysskilt og lidt info, imens storskærmen berigede fansene med sjove indspark såsom kiss cam, twerk cam osv.! Det var egentlig ikke helt ved siden af, og nu var bandet klar til aktion.
The Offspring har efterhånden 40 år på bagen. Bandet trækker sig helt tilbage til 1984 under navnet Manic Subsidal og skiftede så til The Offspring i 1986. Gennembruddet kom i 1994 med Smash og storhittede ligeledes med Americana (1998). Koncerten lagde da også intenst ud med “Come Out and Play” fra Smash.
Der var gjort meget ud af udtrykket udadtil med intense videosekvenser på storskærmens af alkens farver og ja, hastighed, røg, oppustelige kranier, badebolde osv.! Man kedede sig ikke ligefrem af det udtryksmæssige billede. Indimellem tabte bandet en smule pusten, men hitsene overvandt glædens forventninger. Mest af alt føltes tomgangens indtruffen af de musikalske pause, der blev overtages af længere snakke om dit og dat. En smule langtrukkent til tider.
Når det kører for The Offspring, er de entertainere på højt plan, og oftest aftenen igennem er de da også gode for et godt smil. Midt i sættet skulle diverse helte også hyldes; først med dele af “Crazy Train (Ozzy Osbourne cover)”, den uddødelige “In the Hall of the Mountain King (Edvard Grieg cover)” samt en sing-a-long med “I Wanna Be Sedated (Ramones cover)”.
Dette var startskuddet til forløsningen kort tid efter med de storhittende “Why Don’t You Get a Job?”, “Pretty Fly (for a White Guy)” og “The Kids Aren’t Alright”, der hev minderne tilbage til ungdomsværelserne og de tidlige fester. Det var ustyrligt svært ikke at danse lidt med eller vippe med foden til disse velkendte og catchy toner.
Bandet takkede af, inden de kom atter ind på scenen og leverede “You’re Gonna Go Far, Kid” inden det hele gik ned med “Self Esteem”, der lukkede festival for denne gang. Disse numre bliver aldrig outdated, og med det tempo, som The Offspring lægger for anker, er der er der en god rum tid endnu for bandets levetid. Især løftes bandet af Dexter og Noodles’ humor og aggression.
Setliste:
Tape: Intermission (with countdown timer 25 minutes before the show)
Tape: Thunderstruck (AC/DC song)
Tape: Intro
1. Come Out and Play
2. Want You Bad
3. Looking Out for #1
4. Staring at the Sun
5. Original Prankster
6. Hammerhead
7. Make It All Right
8. Bad Habit (Extended bridge)
9. Electric Funeral / Paranoid (Black Sabbath cover)
10. Crazy Train (Ozzy Osbourne cover) (Partial, until after solo; followed by band introductions)
11. In the Hall of the Mountain King (Edvard Grieg cover)
12. I Wanna Be Sedated (Ramones cover)
13. Gotta Get Away (with drum solo ending)
14. Gone Away (Began with 2021 piano version, then switched to 1997 version, and finished with 2021 piano version)
15. Why Don’t You Get a Job?
16. Pretty Fly (for a White Guy)
17. The Kids Aren’t Alright
Encore:
Tape: Lullaby
18. You’re Gonna Go Far, Kid
19. Self Esteem
Tape: Sweet Caroline (Neil Diamond song)