Vejret herskede på sin egen måde, men NorthSide stod fast
NorthSide har for mange aarhusianere været en fast del af deres sommerstart. Som en af de første, store danske festivaler har NorthSide haft mulighed for at booke nogle navne, man ellers ikke ser på disse typiske kanter. Her tænkes der specifikt på navne som Portishead, Black Keys samt Radiohead. Bands som man fornemmer appellerer til det hårdtlyttende publikum, såvel til den gængse festivalgænger.
I år måtte vi se lidt længere efter musik, der falder i samme kategori – men navne som Slowdive, Massive Attack og især Pulp står stadig i vores erindring den dag i dag. Trods et vejr, der viste sig fra sin allervådeste side, en plads, der var dækket til med mudder og et relativt lille antal publikummer – så vil vi stadig huske tilbage på NorthSide 2024 for et musikprogram, der havde lidt til kræsne, korte køer til ølbaren, mudder i lange baner, og unikke musikalske oplevelser.
Pulp:
NorthSide Festival i Aarhus blev for alvor løftet til nye højder, da Pulp trådte op på scenen og leverede en uforglemmelig koncertoplevelse. Dette var en af de sjældne ‘You missed something’-koncerter, som minder os om, hvorfor vi elsker at tage på festivaler.
Jarvis Cocker åbnede koncerten med et visuelt spektakel, hvor han kom gående op ad en trappe oplyst af en massiv sol på et kæmpe LED-lærred. Hans silhouette mod lyset satte scenen for en aften, der var lige så meget et show og en performance som en musikalsk rejse. Publikum blev med det samme revet med og glemte den kolde festivalstemning, idet de følte sig som en del af noget større.
Det var dog bemærkelsesværdigt, at der ikke var mange tilskuere til denne imponerende bookning. Efter MØ afsluttede sin koncert, så man et stort antal unge festivalgængere forlade pladsen, hvilket hævede aldersgennemsnittet betydeligt, da Jarvis Cocker og Pulp gik på scenen. Om det betød, at det primært var dedikerede fans, der blev tilbage, vides ikke, men sjældent har publikum opført sig pænere end under denne koncert. Der var ikke meget snak blandt publikum, folk sang med, og man kunne let få en god plads hvor end man havde lyst.
“Disco 2000” satte hurtigt varmen i folket og skabte en elektrisk stemning, mens “Weeds” gav psykedeliske Pink Floyd-vibrationer, der fortryllede publikum. “This is Hardcore” var en magtfuld opvisning, der understregede bandets evne til at kombinere intense følelser med deres unikke lyd.
Da de nåede til “Babies” og til sidst “Common People,” var aftenen komplet. Disse ikoniske numre blev sunget med en sådan passion og energi, at hele festivalpladsen syntes at synge med i kor. Det var en aften, hvor musikken og atmosfæren smeltede sammen og skabte et minde for livet.
Efter at have været på NorthSide seks gange, er det fantastisk at vide, at en koncert som Pulps muligvis går over i min personlige historie som den bedste NorthSide-koncert, jeg har været til. Pulps koncert på NorthSide Festival var ikke blot en koncert, men en påmindelse om musikkens magi og festivalers evne til at bringe mennesker sammen. Hvis du ikke var der, gik du glip af noget helt særligt.
6/6 gedekranier
Setlist:
1. I Spy
2. Disco 2000
3. Mis-Shapes
4. Something Changed
5. Pink Glove
6. Weeds
7. Weeds II (The Origin of the Species)
8. F.E.E.L.I.N.G.C.A.L.L.E.D.L.O.V.E.
9. Sorted for E’s & Wizz
10. This Is Hardcore
11. Do You Remember the First Time?
12. Babies
13. Sunrise
Encore:
14. Like a Friend
15. Underwear
16. Common People
The Smile:
The Smile. Et band bestående at Radiohead medlemmerne Thom Yorke og Johnny Greenwood. Et band, der er blevet kaldt avant-garde, indie, oplevelsesværdig og underligt – hvilket er de samme udtryk man kan bruge om deres koncert på dette års NorthSide Festival. The Smule leverede en spændende og kompleks koncertoplevelse med en blanding af sange fra deres debutalbum A Light for Attracting Attention samt nyt materiale. Det resulterede i en koncert fuld af intense og detaljerede musikalske øjeblikke.
The Smile formåede at skabe en unik atmosfære med deres avant-garde-lyd, som kombinerer elementer af rock, elektronisk og jazz. Thom Yorkes karakteristiske vokal og Johnny Greenwoods innovative guitarspil blev understøttet af Tom Skinners dynamiske trommespil, hvilket skabe en dybt engagerede musikalsk oplevelse – som dog mest var får det initierede og de få.
Reaktionerne fra publikum var blandede. Nogle festivalgæster og andet godtfolk bemærkede, at dele af publikum virkede uforberedte på The Smiles komplekse og mindre mainstream musikstil – især taget i betragtning hvordan resten af festivalens navne har set ud med Andreas Odbjerg, Benjamin Hav og Familien o.lign. Med den komplekse, jazzy musikstil samt et lidt sært spilletidspunkt, kan man næsten kun have forestillet sig at have haft en negativ effektiv på engagementet fra publikum – og læser man lidt rundt på Reddit, ser man hurtig, at det virker til at være den gængse opfattelse.
Alligevel var der mange, der trods alt satte pris på bandets kunstneriske integritet og musikalske dygtighed.
Samlet set leverede The Smile en koncert, der både udfordrede og belønnede lytterne. Deres evne til at skabe en intens og dyb atmosfære blev rost af mange, selvom ikke alle i det brede festivals-publikum var lige så engagerede. The smile er et band, der tør skubbe grænserne for moderne rockmusik. Deres koncert på NorthSide Festival var en demonstration af musikalsk virtuositet og kunstnerisk mod, hvilket gjorde et stærk indtryk på flere af de tilstedeværende – selvom ikke alle lod til at være lige så begejstret.
4/6 gedekranier
Setlist:
1. Wall of Eyes
2. The Opposite
3. Colours Fly
4. Skrting on the Surface
5. Instant Psalm
6. Thin Thing
7. Don’t Get Me Started
8. We Don’t Know What Tomorrow Brings
9. You Will Never Work in Television Again
10. Bending Hectic
11. The Smoke